Forhold ved strømpeforing
Der er en lang række forhold ved strømpeforing af en kloak, der gør sig gældende og som man skal være opmærksom på. De fleste punkter er fordele, men der findes ligeledes en række potentielle ulemper, der kan opstå.
Man skal ikke lade sig afskrække af de ulemper eller gener, der kan være forbundet med strømpeforing. For de fleste vedkommende, vil det bare være rart, at være forberedt på de potentielle gener.
Så inden du læser om ulemperne, er det vigtigt at understrege, at strømpeforing i langt de fleste tilfælde, vil være det bedste valg.
Strømpeforing er med andre ord, opgravningsfri foring af kloakken, hvilket betyder at man som kunde får en hurtigere og mere effektiv løsning, der tilmed er billigere.
En strømpeforing vil nemlig være forbundet med mindre besvær for både kloakfirmaet og kunden, hvilket medvirker til en lavere pris. En opgravning vil altså sjældent være en god løsning, på trods af nedenstående ulemper, der kan opstå.
Det bør altid være op til kloakfirmaet at vurdere problemet og vælge den bedste løsning. Det er trods alt dem der har den største viden og erfaring på området og det vil en dygtig kloakservice sagtens vurdere.
Ulemper ved strømpeforing af kloak
En af de første ulemper er risikoen for at strømperne kan udvikle en karakteristisk lugt, under selve installationen. Det er primært tilfældet, for bestemte typer strømper. For at undgå misforståelser, er der altså ikke tale om de strømper, man har på fødderne, men polyesterstrømper.
Strømpeforing skal udføres på en gang, det betyder at der ikke vil være mulighed for pauser, bare fordi klokken runder midnat. Det kan give støj om natten, hvis kloakfirmaet ikke når at blive færdige. Så det er altid en god idé at få dem ud, tidligt på dagen.
Den mest markante ulempe, som langt de fleste frygter, er kloaklugten der kan snige sig ind i huset. Det kan ske når gulvafløb og håndvaske i huset tømmes for vand og det er ganske enkelt nødvendigt under strømpeforing.
Så selvom det kan være klamt for familien, er det en del af arbejdet, når det kommer til strømpeforing af kloakken.


